Pelspleje
Den Hellige Birma er semi-langhår, hvilket betyder, at den ikke
danner så meget underuld som andre racer. Det gør pelsplejen
særdeles overkommelig.
Nogle Birmaer har dog en del pels, hvilket ser meget sødt ud, men jo
mere pels jo mere pelspleje. Tænk på det og spørg din opdrætter om
forventet pelspleje, inden du køber en pelsrig Birma killing!
Mine Birmaer bliver friseret en gang imellem med en kam med et
temmelig stort mellemrum mellem "tænderne". Kattene kan godt lide
det og står nærmest i kø for at afvente deres tur. Kammen fjerner
overflødige pelshår og kun, hvis kattene fælder, fjerner man en del
pelshår.
Det er vigtigt at vænne kattene til at blive friseret, mens de er
killinger.
Når en kat skal på udstilling, bliver den hos mig friseret én gang
om ugen i et par uger før udstillingen. Desuden bruger jeg en
speciel gummibørste til at fjerne døde pelshår. Døde pelshår giver
pelsen et mat udseende, og pelsen føles ikke helt silkeblød - det
bemærker dommerne straks! Udstillingskattene får show vask før
udstilling med produkter, købt på udstillinger.
Kam og børste køber jeg ligeledes på udstillinger.